Når du har taget beslutningen om, at du gerne vil være filminstruktør, så er det en rigtig god ide at gennemføre en teoretisk uddannelse inden for filminstruktørfaget. Det kan ofte åbne døre, hvis du kan fremvise et bevis fra for eksempel Den Danske Filmskole. Derfor hvis du brænder for at lave film, så sæt dig godt ind i, hvilke muligheder du har i forhold til at blive filminstruktør.

Den Danske Filmskole
Hvis du drømmer om at blive filminstruktør, så er den Danske Filmskole et godt sted at begynde. På den Danske Filmskole er det muligt at søge ind på fem faglinjer: filminstruktør, filmproducer, filmfotograf, filmklipper og filmtonemester. Disse faglinjer gør det muligt at specialisere sig inden for en ønsket faglinje, men der er meget hård kamp om pladserne. Der bliver nemlig kun optaget seks personer på hver linje. På filmskolen er det vigtigt at få erfaring i løbet af uddannelsen, derfor er der også beregnet tid til praktik. Praktiktiden ligger gerne i sommerperioden, men hvis du får en stilling på en professionel medieproduktion, så er der mulighed for en individuel aftale.

På filminstruktørlinjen på den Danske Filmskole vil du få en indsigt i filmens tradition, historie og billedsprog. Du vil blive trænet i samarbejdet mellem instruktør, producer og manuskriptforfatter samt du vil lære om virkemidler og økonomi. Udover dette vil du få undervisning i at udvikle en historie, skrive et manuskript samt billedsprog, æstetik og produktionsmetodik. Du vil ikke kun arbejde med én filmgenre, du vil få lov til at arbejde dig rundt mellem spillefilm, novellefilm med flere. Det hele vil give dig et overordnet billede af, hvilke faktorer der er vigtige at huske i filmprocessen samt det vil give dig en god ballast, som vil gøre dig til en bedre instruktør.

Når du er færdiguddannet, så vil du kunne arbejde med flere typer af film som for eksempel spillefilm eller dokumentar. Du vil ikke kun kunne arbejde som filminstruktør, men også som instruktørassistent. Det er måske ikke drømmen, men det kan være et godt sted at begynde som færdiguddannet. Det vil nemlig give dig muligheden for at få noget jord under neglene.

Livet efter skolen
At uddanne sig som filminstruktør er én ting, noget helt andet er at slå igennem. Og når du er færdiguddannet kan livet efterfølgende være udfordrende, idet det kan være meget svært at finde sit første job. Det kan ikke nævnes ofte nok, at det er rigtig hårdt at bliver en anerkendt filminstruktør både i Danmark og på verdensplan. Men det er selvfølgelig muligt, og med den rette kreativitet og arbejdsiver, så vil dørene åbne sig.

Genre er filmteoriens primære metode til at kategorisere film. Med andre ord så er det en måde, hvorpå at putte filmene ned i nogle kasser, som gør det nemmere for os at få en føling med, hvad det er for en type film. Mange film indeholder flere genrer, men vil ofte have en primær genre. Nogle genrer er lånt fra litteraturens verden, andre genrer fungerer kun på film såsom action.

Der er næsten lige så mange genrer, som der er blade på et træ. Måske en lille overdrivelse, men der vokser hele tiden grene frem med små nye genrer. Nedenfor kan du få et lille indblik i nogle af de mest genkendelige genrer.

Drama
Drama er en genre, hvor der er fokus på realisme. Man følger gerne en hovedperson, som står overfor nogle konflikter. Dramaer viser gerne mennesket fra sin bedste eller værste side, det vil sige, at hovedpersonen kommer til at stå over for nogle udfordringer, som personen skal tage stilling til. Uretfærdighed, sygdom og fattigdom er nogle af de temaer, som dramaer ofte tager udgangspunkt i. Generelt set er dramagenren den største genre, idet mange film kan gå under dramagenren.

Action
Denne kæmpe genre inkluderer film, hvor det centrale er høj energi, vilde stunts og fysiske kampe. Der skal også gerne være en enkel eller to eksplosioner. Måske en naturkatastrofe. Det er den helt rette opskrift på et godt action brag. Mange gange så følger man en mandlig karakter, som er helten og beskytteren. Han har gerne en kvindelig medspiller, som han skal beskytte. I nyere actionfilm ser man dog også en stærk heltinde som frontfigur, hvor hun kæmper mod urimelige odds, som hun selvfølgelig overlever.

Romantik
Kærlighedshistorier er omdrejningspunktet i denne genre. Følelser, passion og forholdet mellem hovedpersonerne er det, som får en god kærlighedsfilm til at fungere. Plottet tager gerne udgangspunkt i det forhold, som hovedpersonerne har til hinanden. Om de er i begyndelsen af deres forhold eller har været gift i flere år, så er det centrale, at de vil stå over for nogle udfordringer, som vil sætte deres kærlighed på prøve. Heldigvis får de gerne hinanden til sidst, men det er påkrævet, at de skal fra hinanden før, at de finder sammen igen. Og så slutter filmen gerne af med et afsluttende og forsonende kys.

Dokumentar
Denne genre adskiller sig fra de ovennævnte genrer, idet at denne genre ikke bygger på et manuskript, men forsøger at skildre den virkelige verden. Det vil sige, at udgangspunktet er mere journalistisk og kunstnerisk. En dokumentar film kan omhandle alt fra historiske og samfundsmæssige problemstillinger til naturen eller biografier. Det primære er at komme med en objektiv holdning eller skildring af virkeligheden. I dag er der dog mange instruktører som for eksempel bruger computeranimationer til at fastholde seernes interesse. Der kan være en flydende grænse mellem dokumentarfilm og propagandafilm, da det kan være svært at opretholde denne objektivitet.

Historien bag Sundance
Festivalen tog sine første babyskridt tilbage i 1978, dengang under navnet: Utah/US Film Festival. Formålet med begivenheden var at tiltrække flere filmfolk til Utah. Festivalen var beliggende i Salt Lake City, men blev flyttet til Park City i 1981, da instruktøren Sidney Pollack mente, at en filmfestival i januar beliggende ved et skisportssted, ville være et hit i Hollywood sammenlignet med en festival om sommeren. I 1984/85 blev navnet ændret til Sundance, for igen at blive forandret i 1991 til Sundance Film Festival. Dette skyldtes, at det veletablerede Sundance Institute overtog styringen af festivalen. The Sundance Institute er en non-profit organisation, som blev stiftet af Robert Redford i 1981. De filmtossede ved, at Sundance-navnet stammer fra Robert Redfords karakter i den klassiske westernfilm ”The Sundance Kid”.

Hele formålet med The Sundance Institute er at hjælpe ukendte filmmagere frem i den benhårde filmindustri. Derudover er det ligeledes at synliggøre filmgenrer, som normalt ikke får megen opmærksomhed. Alt dette bliver gjort gennem støtte, vejledning og The Sundance Fastival. Selve festivalen bliver ledet af Sterling Van Wagenen og Cirina Hampton, som højst sandsynligt ikke er de mest genkendelige navne. Derfor har Robert Redfords støtte været en utrolig hjælp til at få festivalen på landkortet. Hvert år holder Robert Redford festivalens åbningstale samt han er en stor fortaler for, at der bliver lavet film, som er uafhængige af Hollywood, da det vil give en mere nuanceret filmbranche.

Starten på flere karrierer
Mange store filminstruktører har fået deres internationale gennembrud efter en fremvisning på The Sundance Festival. Blandt andet Quentin Tarantino, Steven Soderbergh og Joel & Ethan Coen er i dag verdenskendte for deres film – og det kan de takke The Sundance Festival for. Det kan være, at du ikke lige kan genkalde, hvilke filmtitler der har været store succeser på festivalen, men titler som Little Miss Sunshine, Stranger Than Paradise og Thank You for Smoking er efter en fremvisning på festivalen, blevet internationalt anerkendt.

The Sundance Festival har altid været synonym for de ”små filmmagers” scene, som var uafhængige af storebroren Hollywood. Men i takt med at festivalens popularitet er steget, så har festivalen lige så stille mistede sin jomfruelige uskyld. Dette skyldes blandt andet, at mange Hollywood stjerner er begyndt at promovere sig selv på festivalen. Det er nærmest kommet på mode at være med i en film på Sundance. Dette skred har festivalen dog forsøgt at genoprette ved at skabe nye kategorier som for eksempel NEXT. Denne kategori er kun for film med ekstremt lave budgetter.

En ting er sikkert denne festival er med til at åbne flere døre op for hårdtarbejdende instruktører, som ikke har de største budgetter. Men hvad de mangler i penge, har de i gå-på-mod, og man kan håbe, at festivaler som Sundance altid vil eksistere, så de ”uslebne” instruktører også har en scene at promovere sig selv på.

Som ny filminstruktør kan det være svært at gøre sig selv bemærket, derfor er det vigtigt at finde fremvisningssteder, hvor man har muligheden for at vise sit materiale frem. AFIA Film Festival har til formål at hjælpe helt nye instruktører og deres film frem i søgelyset. Dette er en stor hjælp i en benhård verden, hvor der er mange om buddet. Hvis du vil deltage i AFIA Film Festival, så er det eneste krav, at filmen er blevet produceret inden for 12 måneder op til festivalen. Ellers er der frit slag, når det kommer til genre. Alt fra dokumentar til animation er velkommen. Derudover er det gratis at deltage, så det handler bare om at få den gode ide.

Når den gode ide er fundet, så skal instruktøren indtage sin plads i forestillingen. Det er nemlig instruktøren, som skal sammensætte filmen kreativt og teknisk korrekt. Det er instruktøren, som samler puslespillet, og for at en film får succes, så skal instruktøren have store evner og mod. Og det er ikke hvem som helst, som slår igennem som filminstruktør. Det er ham eller hende, som tør at tage chancer.

Filminstruktøren
Filminstruktøren er bossen på filmholdet, og personen har dermed det kunstneriske ansvar for selve produktionen af filmen. Det vil sige, at de skaber visualiseringen af filmmanuskriptet. Filminstruktøren står for de kreative, dramatiske og tekniske aspekter samt han eller hun ligeledes skal styre skuespillerne, og deres præstation. Derudover har instruktøren også ansvaret for de audiovisuelle udtryk i form af for eksempel lyd- og lyssætning.

Med dette store ansvar kommer der også en masse krav fra de producenter, som betaler gildet. Men inden for europæisk film er der en tradition for, at filminstruktøren har meget at skulle have sagt, når det kommer til det kunstneriske udtryk. I Hollywood derimod er instruktørerne underlagt store krav fra producenterne, og det er også producenterne, som udvælger instruktøren.

Det kan diskuteres, at det slet ikke er svært at blive filminstruktør. I bund og grund har man vel kun brug for et kamera. Men hvis du virkelig brænder for at lave film samt gerne vil have mennesker til at se dine film, så begynder det straks at blive sværere. Og det er her, at det kræver ildhu, kreativitet og en MASSE gå-på-mod.

Under siden ”Brænder du for at lave film” kan du læse mere om, hvordan du kommer nærmere drømmen om at blive filminstruktør.

Film Festivaler
Der findes utallige filmfestivaler rundt i hele verden. Og de er alle en form for showroom for de hårdtarbejdende filminstruktører, som år efter år producerer film i alle mulige genrer. Dog skal man huske, at filmfestivalerne er deres egne smagsdommere, og at de håndplukker de film, som de finder bedst. Det vil sige, at nogle gange kan én film være et hit på en festival, imens den samme film falder helt igennem på en anden festival. Derfor skal du som ny instruktør undersøge, hvilke filmfestivaler er mest relevante for dig.